mindfulness meditation ♥ dynamisk proces  fordybelse  stilhed  natur 

♥ fascial flow & yoga ♥ interpersonel mindfulness  filosofi

 

 

Retræte torsdag d. 26. - søndag d. 29. oktober 2017

 

På det smukke retreatcenter Gomde på Helgenæs

 

 

Med Rikke Braren Lauritzen & Birthe Moksha

Psykoterapeuter MPF og cert. mindfulness/MBSR & IMP-lærere

 

 

 

 "Har du tålmodighed til at vente indtil mudderet synker ned og vandet bliver klart?

Kan du forblive uden at bevæge dig indtil den rigtige handling opstår af sig selv?

- Lao Tzu.

 

Retræten er for alle som trænger til en pause fra hverdagens stress og jag og søger tilbagetrækning med rum til fordybelse, stilhed og væren. Du kan komme for at få genopladet batterierne og for at blive klogere på dig selv og livet. Et fire-dages ophold i delvis stilhed giver ro og næring til krop og sjæl og mulighed for at bevidstgøre din måde at møde dig selv og andre. Du har mulighed for at gå ind i en intensiv fordybelse og personlig proces og være vidne til hvordan også svære temaer kan blive erkendt og forløst ved at få den fulde opmærksomhed og venlige medfølelse, som ellers kan være svær at få kontakt til hjemme i vante omgivelser.

 

Retræten er også for dig som ønsker at fordybe dig i mindfulness som en opfølgning på det 8-ugers MBSR/MBKT eller IMP forløb eller som en del af din mindfulnessuddannelse. Du kan have gavn af erfaringen både personligt og fagligt i din proces mod at integrere mindfulness i dit arbejde som mindfulnessinstruktør, behandler, terapeut, pædagog, lærer, leder, konsulent m.m. Du kan også komme som begynder med en lyst til at opdage og opleve det intense nærvær, med dig selv, hinanden i relationen og i en gruppe og i naturen. 

 

Mindfulness i proces

Denne retræte inviterer ind til en personlig proces og indsigt i krop-sindet, med os selv og hinanden, på en måde så processen bliver sammenhængende og integreret. Gennem stilheden og gennem den nye måde at møde dig selv på, kan du opleve at dit krop-sind går i proces, det kan være at der kommer følelser op, du ikke lige havde regnet med, og du vil måske opdage at der noget i det indre, der hele tiden dukker op. Noget som dine tanker og følelser hele tiden kredser omkring. Måske vil du opleve det irriterende, at det nu lige kommer her hvor du skulle opleve den ”indre fred”. Når vi holder sindet i ro vil der helt naturligt dukke en masse stof op, som du i hverdagen ”stilner” og fylder ud med aktiviteter og gøremål. Gennem mødet med dig selv, hvor du er mindfuldt naturligt tilstede og giver det indre omsorg, kan der opstå en form for indre transformation, og vi kan gå bag om de forskellige masker af forståelse af os selv, de indre narrativer og historier, og åbne op for en mere ægte adgang til den indre kerne, bevidsthed og personlige frihed.

 

Gruppeproces - at blive holdt og støttet i stilhed og i dialog

For at tillade denne proces, er det en nødvendighed at vi bliver mødt, holdt og støttet gennem en venlig naturlig tilstedeværelse fra os selv og fra den gruppe vi er sammen med. Vi bruger gruppedynamikken og hinanden blandt andet gennem den særlige meditationspraksis interpersonel mindfulness, som består af meditative dialogøvelser og kontemplationer i par, hvor vi undersøger på tæt hold hvordan vi fungere i relationen både til os selv og den anden. Når vi bryder stilheden indimellem og anvender indsigtsdialogen som en dybdegående metode til undersøgelse af os selv i relationen, understøttes vores egenproces, og det at opleve stilheden sammen og derudfra kunne udtrykke sig fra det stille sted, er både helende for vores gamle relationelle udfordringer og har potentiale til at udvikle os i vores daglige relationer også uden for meditationspuden.

 

Fordybelsesproces – at nå bag om vores reaktioner og handlinger

I vores opvækst og i vores liv er vi blevet mødt, holdt og støttet, nogle gange tilpas og andre gange ubalanceret. Hvordan holder vi os selv i en mindfulnesspraksis, hvad vil det egentlig sige at være i en relation, til noget eller nogen, eller til os selv, til stilheden der ligger inde bag ved alt det, vi hele tiden fylder på med vores evige ”gøren”, med risiko for at det at meditere også bliver til en ”gøren”. Vi vil med mindfulness gå ind og nysgerrigt opleve og undersøge det at modtage støtte, imens vi bevæger os fra f.eks. tyngdekraften og fra vores struktur og fra de indre naturlige kropsimpulser, og her opøver en større fortrolighed til at kunne give slip på automatiske uhensigtsmæssige reaktionsmønstre og vaner, der ofte styrer vores adfærd, tanker og følelser og relationer.

 

Fascial flow - bevidsthed i bevægelse

På denne retræte udvider vi opmærksomhed i kroppen i bevægelse til også at inddrage bevidsthed i bevægelse gennem en ny bevægelsesform Fascial flow. Hvor yogaen kan have tendens til at opleves lidt særskilt fra mindfulness og være styret af instruktioner, giver fascial flow mulighed for at vi kan komme tættere på og opleve en mere direkte indgang til sindet. Vi dykker ned i elementer af fordybelse i krop-sindet, ved hjælp af meditative og mere strukturelle sekvenser med fascial flow. Denne særlige bevægelsesform, som tager udgangspunkt i fascierne/bindevævet som er vores støttevæv, åbner op for at vi kan kombinere kropspsykologi og processer i sindet, og gennem langsomhed fordybe os i den indre kontakt. Når vi kan åbne op for et større indre kropsflow, har det en sammenhæng med hvordan vores sind kan være i flow med evige forandring. Vi opdager, at vi ikke behøver at holde fast i det som er foregået i fortiden eller det som vil komme til at ske i fremtiden, men mere og mere begynder at møde det som opstår i sindet.  Gennem mindfulness kan vi integrere den visdom der ligger i indsigten og give slip, ud fra en naturlig opstået indre kontakt fra hjertet, og vi kan bl.a. opleve en større forbundethed med andre mennesker, livet og naturen.

 

Glæde og forbundethed –  naturen i stilhed

Dagen er tilrettelagt med en vekselvirkning mellem oplæg omkring vores temaer med inspiration fra den buddhistiske psykologi og filosofi, efterfulgt af stilhedsmeditation, mindfulness i bevægelse i form af fascial flow, mindful yoga og gangmeditation i den smukke natur. Når vi forbinder os med naturen og dens elementer, åbner vi op for det universelle i vores liv og en følelse af indre og ydre forbundethed kan opstå. Der er ikke et mål for at vandre men mere at opleve processen imens vi vandrer sammen i hele gruppen i Yatra eller individuelt og åbne op for indsigten i altings foranderlighed, skønhed og underfundighed. Med tillid til den proces vi befinder os i og med mere lethed ind i livet, kan alting folde sig ud på denne fordybelsesrejse.

 

"It is not the strongest of the species that survives, nor the most intelligent that survives. It is the one that is most adaptable to change"

- Charles Darwin.

 

Undervisere:

Birthe Moksha & Rikke Braren Lauritzen, begge psykoterapeuter MPF og erfarne Mindfulness/MBSR-lærere og Interpersonel Mindfulness-lærere. Vi er særligt interesserede i den psykodynamiske proces der kan gå hånd i hånd med mindfulness, herunder hvordan mindfulness i det relationelle kan forvandle og frisætte kærlig kontakt mellem mennesker. Vi har begge solid erfaring med klientarbejde og gruppedynamikker og bruger vores psykoterapeutiske forståelse ind i processarbejdet, som vi mener er en forudsætning for at kunne lede mennesker med større eller mindre udfordringer ind i stilhedsfordybelse. Vi er forankrede i kropsarbejdet og har mangeårig meditationserfaring, og har fulgt egne meditationslærere på tæt hold, hvorfra vi har vores viden om spirituel og meditativ udvikling. Da vi har samarbejdet i flere år, bygger vores relation på en gensidig respekt og kærlighed, som vi ønsker skal smitte af på vores undervisning, så der skabes tryghed og balance som er forudsætningen for at vores nervesystem kan falde til ro og mennesker kan vokse og hele. 

 

Program: 

Fra torsdag eftermiddag (indkvartering og kaffe/the/boller kl. 14, opstart kl. 15 i salen) til søndag eftermiddag (afrunding og kaffe/the/boller og farvel kl. 16). 

Kurset er tilrettelagt efter et struktureret program med meditationstræning fra tidlig morgen til aften:

6.00: Væk

ing0-21.00: Fælles aftensmeditation  

Dagsrytme

 6.30-7.30

 Yoga/meditation

 7.30-8.30

 Morgenmad

 9-12.30

 undervisning

 12.30-13.30

 frokost

 kl. 14-18

 undervisning

 18-19

 Aftensmad

20-21

Aftenmeditation. Godnat i stilhed

 

Praktiske oplysninger: 

Der vil under kurset være adgang til kaffe, te og frisk frugt. Maden er økologisk vegetarisk og varieret. Har du behov for special kost (vegansk/glutenfri) bedes det oplyses ved tilmelding.

Medbring varmt tøj til udendørs praksis og hjemmesko til indendørs brug. Meditationspuder, yogamåtter og tæpper udlånes, men har du din egen, medbring den gerne.

 

Sted:

Retræten foregår på retreatstedet Rangjung Yeshe Gomde, Smedehalden 3, Esby, 8420 Knebel. Du kan læse om stedet her

 

 

Pris:

Kost/logi alt inkl. 3000 kr. + moms på dobbelt- el. tremandsværelse.

Hvis du ønsker enkeltværelse (begrænset antal) koster det 500 kr. i tillæg.

Du har også mulighed for at bo på sovesal (op til 10 personer) for kun 2500 kr.

Du kan vælge at medbringe eget sengelinned eller leje det på stedet for 75 kr.

Hvis retræten indgår som et behandlingsforløb, og du har været omkring egen læge el. psykiater, er det muligt deltage uden moms. Vi visiterer alle hvor retræten indgår som behandlingsforløb ved en forudgående telefonsamtale. For virksomheder/arbejdspladser er prisen altid med moms. 

 

Tilmelding:

Tilmelding med indbetaling af depositum kr. 1000 foretages online her eller på www.moksha.nu 

 

 

 

Tilmelding online her 

 

 
 

 

"The more difficulties you have, in fact, the greater opportunity there is to let them transform you. The difficult things provoke all your irritations and bring your habitual patterns to the surface. And that becomes the moment of truth. You have the choice to launch into the lousy habitual patterns you already have, or to stay with the rawness and discomfort of the situation and let it transform you, on the spot."

- Pema Chödron

 

 

 

 

AT LEVE I NUET ER LIVETS TEKNIK

OG ALLE FOLK GØR DERES BEDSTE.

MEN HALVDELEN VÆLGER DET NU, DER GIK,

OG HALVDELEN VÆLGER DET NÆSTE.

 

- PIET HEIN