Interpersonel Mindfulness Program IMP 

ved IMP-lærer Rikke Braren Lauritzen

 

Næste IMP forløb starter onsdag d. 16. august - d. 4. oktober 2017 kl. 16-18.30) 

samt en fordybelsesdag i stilhed søndag d. 10. september kl. 9-16.

 

Et 8-ugers forløb der muliggør fordybelse efter MBSR

- med særlig fokus på stress i kommunikation og menneskelige relationer. 

 
This program offers a mindfulness practice specifically developed to take place in relationships and an interpersonal understanding of the stress that arises in relation to others. It helps us interrupt habitual ways of relating and take our practice ”off the cushion” into everyday life”
-Phyllis Hicks & Florence Meyer, grundlæggerne af IMP.
Vores liv er et netværk af sociale relationer og kommunikation. I alle vores mellemmenneskelige forhold oplever vi glæde og spændinger, ønsket om at tingene var anderledes, værdsættelse, længsel og lidelse. Vi fungerer ofte i vores relationer som om vi sover, og trækkes fra det vi kan lide og ikke kan lide, ud fra antagelser og vurderinger. Udvikling af interpersonel mindfulness fører til at vi bliver mere nærværende og kærlige over for andre og os selv.
Dette forløb kan ses som en fordybelse og nærmere undersøgelse af mindfulness i vores menneskelige relationer og kommunikation, som vi har berørt i MBSR programmets uge 6. Det er udviklet i et samarbejde mellem Center for Mindfulness, UMASS ved seniorlærer Florence Meyer og Metta.org ved Insight Dialogue lærer Phyllis Hicks. 
IM-programmet er baseret på den meditative praksis fra Insight Dialogue, udviklet af Gregory Kramer og beskrevet i hans bog af samme navn. Det nærvær og indre ro vi normalt træner i egen indre meditativ stilhed overføres og trænes i det relationelle møde.
Så mange dynamikker kommer i spil, når vi interagerer med andre mennesker, og det at være mindful i kommunikation er noget af det sværeste, specielt hvis kommunikationen er problematisk og ubehagelig. Det er her vi oftest falder tilbage i vante uhensigtsmæssige reaktionsmønstre. Derfor er det at træne mindfulness i dialog med en anden meget effektivt og styrker ens evne til mindfulness i alle situationer.

Læringsmålene er:
  • at fordybe mindfulness meditationspraksis
  • at lære guidelines der fremmer opmærksomheden i vores interaktion
  • at genkende vanemæssige reaktioner på stress og angst i forholdet til andre
  • at fremme gavnlige og løsne op for ikke-gavnlige sindstilstande og handlinger
  • at lære måder at lytte til os selv og andre på et dybere plan.
Interpersonel mindfulness programmet
I dette 8 ugers forløb vil vi undersøge disse grundlæggende temaer af at være menneske i de relationer vi lever i. Det vil sige vi tager udgangspunkt i vores eget liv og de vanskeligheder, sorger og glæder, vi oplever imellem dig-og-mig, når vi tør kigge ind i det undersøgende og med mindfulness opmærksomhed.
I den undersøgelse af menneskelige relationer i dit liv, støtter vi os op af nogle særlige arbejdsmetoder, som bygger på 6 meditationsguidelines:
Pause, slap af, åbne, tillid til alt der opstår, lytte dybt og tale sandheden. Vi lærer over de 8 uger at anvende disse meditationsguidelines og bliver fortrolig med at stoppe op og møde det, der er, i ærlighed og med venlighed over for os selv og hinanden.
En stor del af undersøgelsen af mindfulness i relationen foregår i en reel relation, hvor vi sidder sammen to-og-to i en dialog i meditation og kontemplation, over emner der handler om at være os. Når vi sidder sammen og skiftevis lytter og taler med fuld opmærksomhed og nærvær, sker der noget helt særligt i kontakten, som virker helende for os. Vi mærker den andens nærvær og er samtidig i dyb kontakt med os selv. Vi lærer at kunne være til stede med og for den anden, og samtidig have kontakt til vores egen inderste kerne, der forhindrer, at vi bliver drænet for energi, eller går for meget over i den anden og dermed glemmer os selv. Vi hjælper hinanden til at opretholde mindfulness igennem kontakten og næres og heles af oplevelsen af dyb samhørighed.
Målgruppe:
Du skal have taget et 8-ugers MBSR, MBCT eller andet MBI-program, så du enten ønsker at understøtte den praksis du allerede har, eller ønsker at få gang i den daglige meditation på ny. Du kan komme på forløbet, fordi du allerede laver mindfulness og er nysgerrig på at vide mere og komme dybere ned i din praksis, f.eks. kan du være i gang med en mindfulnessuddannelse, og måske gerne vil fordybe dig i den mere spirituelle del af mindfulness. Du kan også komme fordi du sidder med nogle særlige svære ting i det relationelle i dit liv. Denne praksis er som mindfulness stressreducerende og har effekt på vores nervesystem, som falder til ro og genopbygges. Det er vigtigt, at du oplyser os om du står i alvorlig sygdom, akut depression, aktivt misbrug, psykose m.m. og derfor måske skal vente med forløbet.
Kurset er som MBSR bygget op som 8 mødegange, hvor du får øvelser og opgaver du skal træne hjemme imellem hver mødegang.
Underviser:
Rikke Braren Lauritzen er MBSR-lærer og Interpersonel Mindfulness-lærer fra Center for Mindfulness og Metta.org.

 

 
Jeg er uddannet i IMP som en af de første i Danmark ved grundlæggerne Florence Meyer og Phyllis Hicks (gruppefoto hvor jeg sidder til højre for mine to lærere i midten). Jeg har som led i læreruddannelsen taget flere Insight  Dialogue retreats og kurser og har praktiseret mindfulness gennem flere år i kraft af min uddannelse i MBSR. En forudsætning for at jeg kan formidle IMP er, at jeg modtager supervision af seniorlærer Phyllis Hicks og udvikler min egen praksis i danske og internationale supervisionsgrupper og på årlige retræter. Jeg efteruddanner desuden fagpersonale og behandlere i interpersonel mindfulness og har en bred professionel erfaring med formidling af mindfulness til mange faggrupper, herunder sundhedspersonale og skolelærere m.m. Jeg har i omkring 25 år interesseret mig for buddhistisk filosofi og meditation og har skrevet små artikler om dette. Jeg er desuden ophavsmand til et dansk undervisningsforløb i Mindfulness i Skolen (MIS) til unge skoleelever.  

Næste IMP forløb starter onsdag d. 16. august - d. 4. oktober 2017 kl. 16-18.30 (8 uger) samt en fordybelsesdag i stilhed søndag d. 10. september kl. 9-16.

Kontakt og tilmelding  her

 
Deltagerantal: max 12  
Pris: 4000 kr. + moms (1000 kr.) som dækker 8-ugers undervisning, materialer (arbejdsbog og Cder) og kaffe/the.
Sted: Klinik for Mindfulnessterapi, Sensommervej 135, 8600 Silkeborg.

 

"IMP har givet mig en måde at være til stede i nuet og være nærværende, samtidig med at jeg holder en mental balance. Jeg tror, jeg vil sige, at jeg nu er i stand til at være mere empatisk, uden at give mig selv væk."
Læs mange flere spændende beretninger fra tidligere kursister om deres oplevelse og udbytte af at følge 8-ugers IMP forløbet her

 

    
 Du kan læse hvad tidligere deltagere fortæller om deres IMP-forløb her
 Se min præsentation af IMP i denne lille film 
Læs mere om Interpersonel Mindfulness Programmet på vores hjemmeside Interpersonel-mindfulness.dk   

Følg facebook: Interpersonel Mindfulness Danmark

 

AT LEVE I NUET ER LIVETS TEKNIK

OG ALLE FOLK GØR DERES BEDSTE.

MEN HALVDELEN VÆLGER DET NU, DER GIK,

OG HALVDELEN VÆLGER DET NÆSTE.

 

- PIET HEIN