Meditation på taknemmelighed

Taknemmelighed

Sæt tid af til at reflektere over de mange ting, du er taknemmelig for. Du kan vælge at læse passagerne for dig selv eller højt for andre og tilpasse meditationen, så den passer til din situation.

Der er faktisk så meget at være taknemmelig for.

Jeg er taknemmelig for min venner. For deres gode egenskaber, for de gode ting, de gør eller har gjort for mig. For deres måde at være sjove, og de gode tider vi har og har haft.

Jeg er taknemmelig for mine børn, hvis jeg har nogen – for den glæde og kærlighed de bringer. For den søde duft fra deres hår og berøringen af deres bløde hud. For den første gang de smilede til mig og kom gående ind i min arme. For den betydning de giver mit liv. For at modtage min kærlighed og lærdom. For at være deres egen person, for at give mig deres kærlighed og lærdom. Alene det at have dem er et mirakel og resten er detaljer.

Jeg værdsætter mig selv. For den kærlighed jeg giver til andre, for alle de samtaler jeg har, for at være hjælpsom over for andre, for hver gang jeg har taget opvasken. For de lange timer, jeg har arbejdet, for de mange cirkler jeg er hoppet igennem for at holde alle boldene i luften. For den indsats jeg har gjort, de mange gange, jeg har været tålmodig, de mange gange, jeg har fundet mere at give indefra, da jeg troede, at jeg var udtømt.

Jeg værdsætter mine elskede og partner, som har været i mit liv tidligere og nu. Jeg kan fokusere på en af disse personer, måske min partner, hvis jeg er i et parforhold, og forestille mig de gange, hvor han eller hun har været god for mig. Jeg værdsætter det sjov, vi har haft sammen, humoren og venskabet. Jeg er taknemmelig for de gange, han eller hun har støttet, forstået og sympatiseret med mig. For det svære og også smerten der har været.

Jeg føler mig taknemmelig for det liv, jeg allerede har haft, for de gode ting i min barndom, for alt det jeg har lært, for gode venner og smukke indsigter. For taget over mit hoved og brødet på mit bord, for at være i stand til at leve et liv, som er sundere, længere og friere end de fleste mennesker nogensinde har drømt om. For denne smukke verden, hvor hvert åndedrag er en gave fra luften, hver solopgang er en gave fra lyset. For hver plante og dyr, der dør, så jeg kan leve. For den gave der gennem menneskets enestående evolution, bæres i hver lille celle af min krop, for de ressourcer, der er akkumuleret gennem 3,5 milliarder års liv på vores planet. Jeg føler mig taknemmelig for Universets under, for alle atomerne i min krop – for kulstoffet i mine knogler, ilten og jernet i mit blod – som blev født i hjertet af en stjerne for milliarder af år siden, som er rejst gennem rummet, til at forme solen og planeterne, til at forme den hånd der holder dette stykke papir og de øjne, der læser disse ord.

Jeg føler mig taknemmelig for alt, der var på plads for at jeg kunne blive mig. For det skønne, for det vise, for det hellige, for det åndelig som jeg kender det. For dette øjeblik, dette åndedrag, denne indsigt. For alle de gode ting der var, og som er, og som altid vil være.

                             

                             

Frit oversat af Rikke Braren Lauritzen fra Rick Hanson til stilhedsretræte på Gomde oktober 2017.

 

 

 

 

AT LEVE I NUET ER LIVETS TEKNIK

OG ALLE FOLK GØR DERES BEDSTE.

MEN HALVDELEN VÆLGER DET NU, DER GIK,

OG HALVDELEN VÆLGER DET NÆSTE.

 

- PIET HEIN